Vigtig information om Alfa Specialaffald
Fra 1. januar 2027 bliver opgaverne omkring farligt affald hjemtaget fra Alfa Specialaffald til de tre ejerselskaber AffaldPlus, Norfors og REFA.
Det betyder, at Alfa Specialaffald opløses pr. 31. december 2026, og at opgaverne fremover bliver forankret hos de tre kommunalt ejede affalds- og energiselskaber, som i dag ejer Alfa Specialaffald.
For dig som kunde ændrer det ikke noget i den daglige drift i 2026. Service, afhentninger, ordninger og aftaler fortsætter som hidtil frem til 31. december 2026.
Du skal derfor ikke foretage dig noget på nuværende tidspunkt. De aftaler og kontaktveje, du benytter i dag, gælder fortsat.
Relevante ændringer efter 1. januar 2027 vedrørende kontaktpersoner, aftaler, kontraktforhold eller andre forhold vil blive kommunikeret direkte til jer i god tid.
Vi er opmærksomme på, at ændringer i organiseringen kan give anledning til spørgsmål. Det vigtigste for os at understrege er derfor i første omgang, at driften fortsætter som hidtil, og at vi sørger for at orientere jer om eventuelle ændringer forud for 1. januar 2027.
Venlig hilsen
Alfa Specialaffald
På vegne af AffaldPlus, Norfors og REFA
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Giulia Nielsen på mobil 2429 4810.
Ny hjemmeside
Velkommen til vores nye hjemmeside. Samme indhold om farligt affald og farligt gods i nye ramme. Hjemmesiden er suppleret med små videoer om vores daglige arbejde. Det er muligt at emnerne har flyttet plads og hvis du ikke kan finde lige den information, som du står og har brug for, så er du, som altid velkommen til at kontakte os.
Vi håber, der vil blive taget godt imod den nye hjemmeside ![]()
Få en aftale med os
Vi samarbejder med mange virksomheder, der har en fast aftale med os, hvor vi regelmæssigt afhenter virksomhedens farlige affald. Det er muligt, at indgå en fast afhentningsaftale eller når behovet opstår.
Du kan altid kontakte os på alfa@alfa.dk eller telefon 54 88 11 00 for nærmere information, vejledning til hvordan du håndterer dit farlige affald, et helt uforpligtet tilbud eller besøg af en af vores konsulenter.